dazh-CNenfrdeltnoruessvuk
  • Facebook
  • Instagram

Historik Vinderup Maskinforretning A/S

Coverfoto historik

1910

  • Vinderup Maskinforretnings historie starter i 1910, hvor virksomheden blev grundlagt som Vinderup Smede og Maskinforretning af J. C. Christensen.
  • På det tidspunkt lå virksomheden i Nørregade midt i byen Vinderup.

1935

  • Virksomheden bliver solgt til Johannes Pedersen.

1971

  • Vinderup Smede og Maskinforretning skifter igen ejer, idet Jens Libergren opkøber og fortsætter forretningen.

1987

  • Jan Pedersen, som også er den nuværende ejer, køber halvdelen af virksomheden og driver den i samarbejde med Jens Libergren.
  • Her har virksomheden igennem mange år været IH, og senere CASE IH forhandlere.
  • I samme ombæring flytter Vinderup Smede og Maskinforretning til den nuværende lokalitet på Nr. Bjertvej 7, i Vinderup. På dette tidspunkt beskæftigede virksomheden 10 ansatte.  

1988

  • Jens Libergren mister livet under ulykkelige omstændigheder i en trafikulykke. Jan Pedersen opkøber den resterende halvdel og bliver eneejer af Vinderup Smede og Maskinforretning.

1994

  • CLAAS bliver en del af vores produktportefølje.
  • Herved sælges CLAAS høstprogrammet i kombination med CASE IH traktorer.

1995

  • Vinderup Smede og Maskinforretning bliver medlem af Maskinhandler Indkøbsringen MI.
  • Ligeledes bliver der bygget nyt traktorværksted, for at leve op til nye standarder i det danske landbrug.

1998

  • Vinderup Smede og Maskinforretning bliver omdannet til et aktieselskab, med Jan Pedersen som eneaktionær.
  • Her skifter virksomheden til det nuværende navn til Vinderup Maskinforretning A/S.

2006

  • Jan Pedersen må på dette tidspunkt træffe et valg om at forsætte med Case IH eller introducere CLAAS Full-line programmet.
  • CLAAS havde i 2004 købt Renault traktorfabrikken og dermed fået en traktorlinje bygget op.
  • Valget faldt på CLAAS, som var blevet et stort aktiv for Vinderup Maskinforretning A/S.
  • Dette betød også et definitivt farvel til CASE IH, som hovedleverandør igennem 70 år.

2010

  • Der bygges en ny udstillingshal på 2.000 m2.
  • Hallen tiltænkes nye og brugte mejetærskere.
  • Herved sikres vores maskiner en længere levetid og bedre opbevaringsforhold på lager.

2011

  • Import og udvikling af vores undermærke VM Loader påbegyndes.
  • VM Loader er et produktprogram skabt af Jan Pedersen i stærkt samarbejde med fabrikken.
  • Der etableres et nyt søsterselskab, Vinderup Maskiner A/S, hvor alt handel af VM Loader foregår.

2012

  • Vinderup Maskinforretning A/S fejrer 25 års jubilæum under ejerskab af Jan Pedersen.

2014

  • Vinderup Maskinforretning A/S køber Morsø Motorkompagni i Nykøbing Mors.
  • Igennem årene er der blevet opbygget en stor kundeportefølje på Mors og Thy.
  • Opkøbet af Morsø Motorkompagni gjorde det muligt at supplere kunderne med en øget service og en lokal base.

2015

  • Jan Pedersen rejser til Kaunas i Litauen, for at etablere et brugtcenter.
  • Her bliver der i løbet af året opbygget et kontor med udendørs udstilling i udkanten af Kaunas by.
  • Samtidig påbegyndes salget af VM Loader i Litauen, med målet at udbrede VM Loader i Baltikum.
  • Vinderup Maskinforretning A/S køber tømrerhandlen Optimera, som er beliggende overfor Vinderup Maskinforetning.
  • Her tages der 4.000 m2 bygninger i brug, placeret på 2 hektar jord. Vi sikrer endnu engang optimeret opbevaring af vores maskinbeholdning.

2016

  • Vinderup Maskinforretning A/S køber Bjergby Motorservice.
  • Bjergby Motorservice er specialiseret i salg og service af skov - og parkmaskiner til det professionelle og semi-professionelle brug.
  • Aktiviteterne flyttes fra Bjergby til den 600 m2 store butik i de ny indkøbte bygninger på Parallelvej 1.
  • Her skabes forretningen Vinderup Skov og Have, som en del af Vinderup Maskinforretning A/S. Samtidig sælges 5% af Vinderup Maskinforretning A/S til den tidligere ejer af Bjergby Motorservice, Klaus Brask Nielsen.
  • Klaus bliver dermed daglig leder af Vinderup Skov og Have.
  • I 2016 består medarbejderstaben af 30 ansatte i Vinderup, 14 ansatte i Nykøbing, samt 3 ansatte i Litauen.

VÆRDIER OG MÅLSÆTNING

Vinderup Maskinforretning A/S har en målsætning der er centreret omkring servicering af det danske landbrug med innovative og effektive løsninger, til den enkeltes behov. Vi bestræber os på at holde en konstant fornyelse, for at følge med udviklingen hos vores kunder. Hermed søger vi at sikre en øget kapacitet og konstant udvikling på markedet for landbrugsmaskiner. Kvalitet er vores nøgleord og vi vælger derfor vores samarbejdspartnere med omhu.

Hos os hænger salg og service indiskutabelt sammen. Vores løsninger serviceres af et kvalificeret team af montører, som løbende holdes ajour med nye tiltag og teknologier indenfor de brands vi forhandler hos Vinderup Maskinforretning A/S. Vores montører vil altid stå til rådlighed med kvalificeret vejleding til netop dine behov.

Fremtidigt ønsker vi at være en markant spiller i kampen om at effektivisere alle aspekter af det danske landbrugsmarked. Vi ønsker at sikre en fortsat vækst i vores egen virksomhed, såvel som hos vores kunder.
 
Hos Vinderup Maskinforretning A/S er kunden altid i fokus, og vi sætter en ære i at have serviceret det danske landbrug siden 1910.

dazh-CNenfrdeltnoruessvuk

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik